Om Ciao Bella

Ciao Bella er grundlagt med en ambition om at tilbyde eftertragtede skønhedsprodukter på det danske marked.

Der er især 3 ting, der gør os unikke som grossister:

1: Vi er datadrevne
Vi er eksperter i dataanalyse, og har adgang til store mængder data om forbrugernes vaner, interesser og købsmønstre - baseret på, hvordan forbrugerne reelt agerer.
Når vi tager brands ind i vores portefølje sker det altid fordi vi kan se på data, at forbrugerne har en reel efterspørgsel efter den type produkter. Vi køber aldrig ind baseret på relationer, mavefornemmelser eller forhåbninger. Det er din garanti som forhandler for, at du altid kan stole på, at produkterne i vores portefølje er relevante og attraktive.

2: Vi er "født online"
Vi er eksperter i online markedsføring og kommunikation.
Det påvirker dels den måde vi promoverer vores brands på overfor forbruger, for at skabe efterspørgsel. Vi indrykker ikke dyre annoncer i dameblade, men bruger i stedet vores annoncekroner på målrettet, online marketing, hvor vi kan bruge annoncekronerne langt mere effektivt til at skabe awareness og hype om vores brands.

Det påvirker også den måde vi kommunikerer med dig som forhandler. Vores sælgere kommer ikke rendende i tide og utide for at drikke din kaffe. I stedet informerer vi dig via mail om nyheder - og tillader os måske også at sende dig en vareprøve eller to med posten. Det betyder dog ikke, at vi er telefonforskrækkede, ikke er til at komme i kontakt med, eller at du aldrig ser os. Vi ved bare, at du har vigtigere ting at se til i din hverdag end at snakke med os 🙂

3: Vi er fleksible, lydhøre og medgørlige
Hvad du ikke får i kvantitet i forhold til dialogen med os, får du til gengæld i kvalitet. Vi vil det bedste samarbejde - ligegyldig hvem du er, og hvad dine forudsætninger er. Det betyder, at vi er til at snakke med f.eks. mht. minimumsordrestørrelser og tilbagelevering af ikke-solgte varer. Og så respekterer vi, at du ved bedst, hvordan du driver din forretning. Vi har ikke strenge retningslinjer for, hvordan vores brands skal udstilles. Vi kommer meget gerne med gode råd, guidelines, men når alt kommer til alt, ved du bedst selv, hvad der virker for dig.